kaffedoktor Få et tilbud

Om Kaffedoktor

Værkstedet ligger på Nyborggade 11D på Østerbro. Vi arbejder kun med Sage, der uden for Norden sælges som Breville, og vi skiller selv hver maskine ad.

Værksted på Nyborggade, Østerbro.

  • Ét værksted, én tekniker, ingen kundeservice i mellem
  • Kun Sage og Breville, så delene og fejlene er kendte
  • Hver maskine brygger en kop, før du henter den
Få et uforpligtende tilbud
Gratis · svar typisk inden for et par timer

Hellere skrive en mail?

Gratis, uforpligtende vurderingDu siger ja, før vi rører den

Klar på 3–7 dageOfte hurtigere

12 måneders garantiPå reparationen

Aflever på ØsterbroAfhentning efter aftale

Hvorfor kun Sage?

Et værksted, der tager alle mærker, starter forfra hver gang. Vi ser de samme seks-syv modeller hver uge, og det betyder, at vi kender deres svagheder: hvilken pakning der først bliver hård, hvor kalken sætter sig, og hvilke printfejl der kan loddes frem for at skifte hele printet. Det gør reparationen hurtigere, billigere og mere holdbar. Kan vi ikke hjælpe, siger vi det med det samme og peger dig videre.

Sådan arbejder vi

  1. Beskriv fejlen

    Svar på et par korte spørgsmål her på siden. Billeder kan du sende bagefter.

  2. Få prisen

    Du får et overslag med det samme og den endelige pris, når vi har set maskinen. Intet bliver lavet, før du siger ja.

  3. Reparation

    Maskinen bliver repareret, afkalket og prøvet af med en kop kaffe.

  4. Klar til brug

    Du henter maskinen hos os på Østerbro. Betaling med MobilePay eller kontant.

Hvad koster det?

Fejlsøgning er gratis. Herunder kan du se, hvad de fleste reparationer lander på, så du ved, om det er værd at gå videre med. Den præcise pris kan vi først sætte, når maskinen står på bordet, for det er den eneste måde at se, hvad der reelt fejler.

Service og gennemgangNår maskinen bare trænger: afkalkning, rens af bryggevejen og et tjek af tryk, temperatur og damp600–900 kr
En enkelt del skiftesFx en pakning, en ventil, en føler, et varmelegeme eller kværnskiver900–1.600 kr
Større reparationerPumpe, kedel, print og elektronik1.500–3.000 kr

Vejledende priser med dele. Oracle og Dual Boiler ligger typisk i den høje ende.

  • Fejlsøgning og vurdering er gratis og uforpligtende.
  • Du får et overslag ud fra din beskrivelse og et par billeder.
  • Den endelige pris aftales, før vi går i gang.
  • Intet bliver lavet, uden at du har sagt ja.
  • Siger du nej tak, får du maskinen retur uden regning.

Sådan finder du os

Du afleverer maskinen hos os på Nyborggade 11D, 2100 København Ø. Vi tager imod efter aftale, så send en forespørgsel først, og aftal et tidspunkt. Så er vi sikre på at være her, når du kommer.

  • Metro: Poul Henningsens Plads (M3), cirka 200 meter
  • Tog: Svanemøllen Station, omkring ti minutters gang
  • Aflevering efter aftale, afhentning kun efter nærmere aftale
Kort over Nyborggade 11D på Østerbro, hvor Kaffedoktor har værksted
Kort: © OpenStreetMap-bidragydere · Google-kortet indlæses først, når du trykker. Så sætter Google cookies.

Vi reparerer i hele København

Spørgsmål om værkstedet

Hvem reparerer min maskine?

Det gør vi selv på værkstedet på Østerbro. Den, du skriver med, er også den, der skiller maskinen ad. Der er ingen kundeservice i mellem.

Er I et autoriseret Sage-værksted?

Nej. Kaffedoktor er et uafhængigt værksted og er ikke tilknyttet Sage eller Breville. Er din maskine stadig inden for producentens garanti, skal du gå til forhandleren først, ellers kan garantien bortfalde.

Hvad sker der med min maskine, mens I har den?

Den bliver skilt ad, fejlen findes, delene skiftes, og maskinen bliver afkalket og renset. Til sidst brygger vi espresso på den og skummer mælk, før du får besked om, at den er klar.

Hvad gør I med gamle maskiner?

Kan en maskine ikke betale sig at reparere, køber vi den ofte. Brugbare dele bliver brugt til at redde andre maskiner, og resten bliver afleveret til genanvendelse.

Skriv til os

Beskriv fejlen
Få et uforpligtende tilbud